STILLINGEN BESAT Shippingassistent (25 timer pr. uge)

Motiveres du af at arbejde med shipping, optimering, systemudvikling, og har du en god teknisk og økonomisk forståelse i rygsækken, brænder du for at involvere dig i alle discipliner omkring forsendelse og systemvedligehold? Så er det måske noget for dig at blive shipping assistent hos SKAKO Concrete.

SKAKO Concrete er en udpræget knowhow virksomhed, der er globalt førende inden for udvikling af industrielle betonblandeanlæg. Med reference til strategisk indkøber Per Bo Sørensen bliver du en central person i organisationen, og du får god mulighed for at udvikle dig selv i stillingen.

Jobbet

Som shippingassistent, på hovedkontoret i Faaborg, bliver du en del af et team, som løfter i flok og har ansvaret for, at SKAKO Concrete hele tiden er konkurrencedygtig og på forkant med markedet for transport og forsendelse.

Dine løbende opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig booking af udgående transport via Navision og Consignor
  • Fakturering til kunder på basis af dagens forsendelser.
  • Vedligehold og videreudvikling af IT-platformen primært for Consignor
  • Forestå opgaver i forbindelse med toldbehandlingsopgaver, herunder tolddokumenter til tredjelande, klarering af servicebiler mv.
  • Optimering og systematisering af processer og metoder
  • Deltagelse i interne udviklingsopgaver i samarbejde med den øvrige organisation
  • Diverse administrative opgave i forbindelse med ovenstående

Dine kvalifikationer

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med shipping og forsendelse.

Du besidder godt købmandskab og har en naturlig interesse for forretningen og kan hurtigt sætte dig ind i de værdiskabende processer på tværs af organisationen.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er en dygtig bruger af MS-Office-pakken og meget gerne Navision.

Det er en klar fordel, såfremt du tidligere har arbejdet med Consignor, da dette er omdrejningspunktet i jobbet.

Din personlige profil

Du er en selvstændig og struktureret person, der i høj grad evner selv at tage initiativ og forme de opgaver, du har ansvaret for, og ønsker at gøre en forskel i en travl og dynamisk hverdag.

Du er en teamplayer, der er serviceminded, udadvendt og trives med at have en stor kontaktflade.

Herudover lægges stor vægt på personlig integritet.

SKAKO tilbyder

En udfordrende og alsidig stilling i et uformelt og internationalt miljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. SKAKO søger konstant at udvikle og forbedre koncernen, og et vigtigt element heri er den konstante udvikling og dygtiggørelse af koncernens medarbejdere.

Du får desuden:

Pensionsordning, sundhedsordning og fritvalgsordning.

Frisk frugt og kaffe hver dag.

Mulighed for sociale arrangementer med dine kolleger.

Lønnen forhandles på et attraktivt niveau, der matcher stillingen og dine kvalifikationer. Lyder det som et job for dig? Så send din ansøgning med det samme og inden den 29. december 2021 til skako.application.dk@skako.com mærket »Shippingassistent«. Der vil løbende blive indkaldt til samtale.

Nærmere information kan fås ved henvendelse til Per Bo Sørensen pbs@skako.com tlf. 6363 7142.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

SKAKO A/S er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S og beskæftiger sig med to forretningsområder: SKAKO Concrete A/S, som udvikler og leverer blandeudstyr til fremstilling af beton og SKAKO Vibration A/S, som udvikler og leverer vibrationsudstyr til industri. SKAKO-koncernen har omkring 200 ansatte, som fordeler sig med ca. halvdelen i hver af de 2 selvstændige forretningsområder. Virksomhedens hovedkontor ligger i Faaborg med egne afdelinger i Danmark, Frankrig, Tyskland, England, Spanien og USA – samt sælgere og agenter rundt omkring i verden på andre fokusmarkeder

Take the next step with us

Would you like to learn more about our solutions or do you have any other questions, then feel free to fill out the form below and we will contact you shortly.

  • *Required field