Er du maskiningeniør, og har du flere års ledelseserfaring fra en maskin- eller ordreproducerende virksomhed? Har du erfaring med at fremtidssikre en teknisk afdeling i forhold til kompetencer, men også med at spotte/implementere nye teknologiske løsninger? Hvis ja, så er du måske SKAKO Vibration nye tekniske chef.
Jobbeskrivelse
Som konsekvens af at vores nuværende tekniske chef går på pension, søges en ny teknisk chef. Med reference til virksomhedens Business Unit Director bliver du leder for 10 medarbejdere, hvor de fleste har lang anciennitet i virksomheden.
Dine ansvarsområder/arbejdsopgaver er bl.a. følgende:
- Lede tekniske medarbejdere i teknisk afdeling og være en del af ledergruppen
- Sikre sammen med egen organisation, at kundeordrer afvikles med størst mulig økonomisk effektivitet og med respekt for kundeaftaler og specifikationer
- Sikre, at den fastlagte strategi bliver implementeret og efterlevet i den tekniske organisation
- Tilsikre et højt kvalitets- og serviceniveau over for kunder
- Sikre, at udviklingsprojekter gennemføres i henhold til aftalte specifikationer og økonomiske rammer
- Sikre, at teknisk afdelings kompetencer er fremtidssikret, og medvirke til at se/implementere nye tekniske løsninger
- Bistå sælgere i salgsfasen og generelt bidrage til optimalt samarbejde med organisationen om kundeordrer
Faglig profil
- Du har minimum 3 års ledelseserfaring fra en maskin- eller ordreproducerende virksomhed
- Du er uddannet maskiningeniør
- Du arbejder tværorganisatorisk og bidrager til virksomhedens udvikling
- Du har erfaring med optimering af forretningsgange, processer og struktur
- Du giver dine medarbejdere kvalificeret sparring og sikrer deres målrettede indsats
- Du er en erfaren bruger af IT (virksomheden arbejder med Navision, MS Office og Outlook)
- Du er fortrolig med engelsk på højt niveau
Personlig profil
- Struktureret og analytisk
- Målrettet, udviklings- og handlingsorienteret
- Rolig, empatisk og fleksibel
- Kommunikerer godt på alle niveauer med fokus på, at samarbejde giver de bedste resultater
Du tilbydes
- En attraktiv chefstilling i en børsnoteret virksomhed med et stærkt image og et indarbejdet brand, hvor du som nøgleperson får stor indflydelse på den fremtidige udvikling af virksomheden
- Kolleger med høj faglig indsigt, der gerne deler viden med dig
- En handlingsorienteret og uformel kultur, hvor man hjælper hinanden
- Lønpakke, der matcher din baggrund
Næste step
Rekrutteringen foregår i samarbejde med AMBIZZION.
Motiveret ansøgning og CV sendes via DETTE LINK. Ansøgninger behandles løbende.
Alle interesserede, uanset køn, alder, religion og etnicitet opfordres til at søge stillingen.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lars Bøgelund fra AMBIZZION på mobil: 6037 5723 eller e-mail: [email protected].